Britiske BBC skal nedlægge 2000 arbejdspladser, fordi den offentligt finansierede radio- og tv-kanal skal bære sin del af byrden for at begrænse det statslige rekordunderskud, oplyser BBC.
Generaldirektør Mark Thompson har fortalt medarbejderne, at stillingerne vil blive nedlagt inden 2017, samtidig med at BBC skal spare 20 procent på budgettet, fordi licensen bliver fastfrosset.
Beskeden om nedskæringerne blev offentliggjort i BBC's rapport "Delivering Quality First" (Kvalitet frem for alt), som er konklusionen på ni måneders møder med medarbejderne om, hvordan der kan spares penge.
Rapporten omtaler, hvordan det vil komme til at omfatte de mest vidtgående ændringer i virksomhedens historie. Det omfatter smertefulde valg for BBC, herunder markante jobreduktioner på alle niveauer i organisationen.
Thompson advarer i en tale til medarbejderne om, at BCC ikke kan fastholde sit ry, hvis der skal spares yderligere. BBC er kendt og respekteret verden over for sine seriøse nyhedsudsendelser, men også for sin drama- og underholdningsproduktion.
BBC har i øjeblikket 22.899 ansatte.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker