BBC-vært tiltalt for at besidde upassende billeder af børn
62-årige Huw Edwards var en del af BBC i 40 år, hvor han til sidst var en af de bedst betalte og højest profilerede værter i mediehuset. (Arkivfoto). Foto: Chris Jackson/Ritzau Scanpix
Der er blevet rejst tre tiltaler mod Huw Edwards, der beskyldes for at besidde ulovlige billeder af børn.
Den tidligere BBC-nyhedsvært Huw Edwards er blevet tiltalt for besiddelse og fremskaffelsen af upassende billeder af børn.
Det oplyser Londons politistyrke ifølge Sky News.
I alt er der rejst tre tiltaler mod 62-årige Edwards, der, ifølge BBC selv, har været blandt de mest profilerede tv-værter i Storbritannien.
Overtrædelserne fandt sted i en periode fra december 2020 til april 2022.
Den tidligere nyhedsvært stoppede på BBC tilbage i april som konsekvens af tiltalerne mod ham.
Allerede inden blev han dog suspenderet af BBC, da beskyldningerne mod ham kom frem sidste sommer.
Overtrædelserne består af ulovlig fremskaffelse og deling af billeder med børnepornografisk indhold via det sociale medie WhatsApp.
Ifølge Sky News er Edwards beskyldt for at besidde seks billeder i en såkaldt kategori A, 12 billeder i kategori B og 19 billeder i kategori C.
I britisk lovgivning for pornografisk materiale er kategori A den hårdeste kategori inden for børneporno.
Huw Edwards er også tidligere blevet beskyldt for at betale flere tusinde pund til en mindreårig for at sende billeder med seksuelt indhold.
Edwards blev anholdt 8. november 2023 og skal møde i retten i Westminster 31. juli.
62-årige Huw Edwards var en del af BBC i 40 år, hvor han til sidst var en af de bedst betalte og højest profilerede værter i mediehuset.
Frem til sin suspendering var Huw Edwards vært på den store nyhedsudsendelse klokken 22 på BBC.
I de seneste tyve år har Edwards også været ansigtet på dækningen af de største begivenheder i Storbritannien.
På tv-skærmen annoncerede han til briterne, da dronning Elisabeth døde i 2022.
Generelt var Edwards i mange år fast vært på de største begivenheder inden for det britiske kongehus og ved store politiske valg.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned