Beboer dræber og sårer flere under vandparty i San Diego
Der er rapporter om, at gerningsmanden, der åbnede ild under fødselsdagsfest i den amerikanske by San Diego, var en lokal beboer. Foto: /ritzau/AP/Gregory Bull
/ritzau/AP/Gregory Bull
En øldrikkende gerningsmand åbner ild under fødselsdagsfest ved swimmingpool. Politiet skyder og dræber ham.
Med et skydevåben i den ene hånd og en øl i den anden har en mand åbnet ild mod folk ved en swimmingpool i San Diego i Californien.
Ifølge flere medier har han dræbt en kvinde og såret flere andre.
To politifolk, som hurtigt var på stedet, har skudt og dræbt manden.
Det makabre skyderi skete under en fødselsdagsfest i et boligkompleks i byens universitetsområde, rapporterer tv-stationen NBC.
En beboer fortæller, at gerningsmanden sad ved kanten af swimmingpoolen og "drak øl med den ene hånd og havde en pistol i den anden".
Han fortæller, at han og hans kone så tre mennesker, der faldt til jorden med skudsår.
Da de to politifolk nåede frem, gjorde de front mod geringsmanden, som åbnede ild. Under de efterfølgende skudvekslinger blev gerningsmanden dræbt, fortæller øjenvidner.
Inden ambulancer nåede frem, var flere af de sårede blevet halet ind i folks private biler og kørt til hospitalet.
Politichefen i San Diego, Shelley Zimmerman, fortæller på et pressemøde, at gerningsmanden blev skudt, efter han havde peget sit våben mod betjentene.
Hun oplyser ikke, hvem manden var, eller hvad der kunne være hans motiv til at åbne ild.
I alt otte mennesker er såret ved skyderiet, der skete klokken 18 søndag aften (03.00 mandag dansk tid). Tilstanden for flere af de sårede er kritisk ifølge politichefen.
En række medier oplyser, at en kvinde er død af sine skudsår.
Der er rapporterer om, at gerningsmanden var en beboer.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde