Beduiner dræber tre betjente i Egypten

Egyptiske demonstranter angreb lørdag sikkerhedsstyrkers hovedkvarter i den egyptiske grænseby Rafah. Angrebet kostede tre politifolk livet, fortæller øjenvidner.

Det var ifølge vidnerne utilfredse beduiner, der kastede håndgranater mod bygningen, som var ved at kollapse. Under angrebet skød politiet mod demonstranterne med skarp ammunition.

Den nærliggende grænseovergang Rafah, som fører ind til Gazastriben, er bevogtet af det egyptiske grænsepoliti.

/ritzau/AFP

Beduiner dræber tre betjente under et angreb på sikkerhedsstyrkers hovedkvarter i grænsebyen Rafah.

Offentliggjort Sidst opdateret