En ceremoni, hvor Libyen skal erklæres befriet efter 42 år under den ny styrtede og dræbte Muammar Gaddafi, blev søndag indledt i Benghazi, hvor oprøret mod ham startede for otte måneder siden.
Titusinder af mennesker, mange viftende med Libyens nye flag, var samlet på Kish-pladsen i Benghazi for at fejre den kamp, der førte til det nordafrikanske lands frihed.
Abdel Rahman al-Kabisi, minister for de dræbte og sårede martyrer, sagde til de forsamlede libyere, at ceremonien markerede et "stort historisk øjeblik i Libyens historie".
Befrielsen af Libyen vil i løbet af ceremonien blive erklæret af Mustafa Abdel Jalil, lederen af landets overgangsråd, TNC.
Ceremonien finder sted samme dag, som en obduktion viste, at Gaddafi var blevet dræbt af et skud i hovedet.
Den afsatte leder blev taget til fange torsdag i sin fødeby, Sirte, som var den sidste by til at blive erobret af styrker fra TNC.
Erobringen af Gaddafis fødeby markerede afslutningen af den militære kamp, der er blevet støttet af den vestlige forsvarsalliance Nato.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned