Begge sider i Syrien-konflikten anvender børnesoldater
Drenge helt ned til 15 år bliver rekrutteret som soldater af både regeringshæren og Den Frie Syriske Hær i konflikten i Syrien, der har strakt sig over de seneste to år.
Det viser en ny FN-rapport, der blev offentliggjort sent onsdag amerikansk tid.
I rapporten hedder det, at drenge på mellem 15 og 17 år bliver brugt i selve kampene samt i forsyningslinjerne, hvor de fragter mad, vand, ammunition og andet udstyr frem til styrkerne ved frontlinjen.
Ud over at rekruttere soldater under 18 år bliver regeringshæren i rapporten også beskyldt for tortur og mishandling af mindreårige.
- Der har været en række tilfælde af trusler om og anvendelse af seksuel tortur for at fremtvinge informationer eller tilståelser fra drengene, lyder det i rapporten.
Ifølge FN er drenge på kun 14 år angiveligt blevet udsat for elektrochok, slag og trusler, som man ellers kun har set brugt imod voksne krigsfanger.
- Alle, som er involveret i konflikten, må omgående iværksætte tiltag for at beskytte børnene, siger Leila Zerrougui, der er FN's specialrepræsentant for børn i konflikter, ifølge nyhedsbureauet AFP.
De voldsomme kampe i Syrien menes at have kostet 90.000 mennesker livet, siden konflikten brød ud i foråret 2011.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde