Danskere på ferie i Brisbane opfordres til at tage væk fra området, der er plaget voldsomme oversvømmelser. Og dem der efter planen snart skal til den australske storby, bør udskyde rejseplanerne, lyder meldingen fra den danske konsulent i Brisbane, Lars Kirk.
Det sidste døgn har han brugt stort al sin tid på at vejlede danskere, der befinder sig i området.
- Mit råd er, at hvis man ikke absolut skal enten nordpå eller sydpå, så tag ud til lufthavnen og kom væk fra området. Specielt nordpå har infrastrukturen taget skade, og serviceniveauet er ikke særlig højt. Hvis man alligevel skal videre til New Zealand, så kunne man måske tage dertil lidt tidligere, siger Lars Kirk.
Konsulen oplyser, at han har været i kontakt med en 40 til 50 forældre eller pårørende til unge mennesker, der enten arbejder eller er på ferie hernede.
Selv om der lever omkring 1500 danskere i Brisbane-området og cirka 7000 danskere i hele den australske delstat Queensland, så er ingen danskere direkte ramt af de voldsomme oversvømmelser i området.
Lars Kirk har i hvert fald ikke hørt om danskere, der er kommet i vanskeligheder, eller som har fået oversvømmet deres huse.
- Der har før været oversvømmelser i det her området, og danskerne ved, at hvis man skal bo hernede, så skal man bo mindst otte meter over Brisbane-floden, siger han til ritzau.
Selv om lufthavnen ligger tæt på Brisbane-floden, ligger den så højt, at den ikke er truet af vandmasserne, som ventes at kulminere torsdag.
Ifølge den seneste prognose vil vandstanden stige yderligere med 1,5 meter og nå et niveau på cirka 5,5 meter over normalen i morgen. Det er højere end fra 1974. Det betyder, at cirka 20.000 huse vil blive decideret oversvømmet og yderligere 20.000 huse vil blive berørt af oversvømmelserne, oplyser Lars Kirk.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned