Elitesoldater har belejret en ejendom i den sydvestfranske by siden onsdag morgen, og forskellige meldinger om, at manden, der menes at være den 23-årige Mohamed Merah, er anholdt, holder ikke stik.
- Forhandlingerne fortsætter. De er fortsat i gang, siger Claude Guéant, Frankrigs indenrigsminister.
Nyhedsbureauet Reuters skriver, at soldaterne ved ejendommen strammer belejringen.
En kilde tæt på operationen siger, at forhandlingerne blev afbrudt på et tidspunkt onsdag formiddag, fordi Merah var træt og ville hvile sig.
Kilden siger - omkring klokken 15.40 - at der nu igen er kontakt.
Han siger videre, at det kan blive langvarige forhandlinger.
- Den unge mand har et heftigt temperament, som det siges.
Samtidig siger Nicole Yarderi, der er leder af den jødiske organisation Crif i Frankrig, at Merah havde planlagt endnu et angreb onsdag.
Det har, siger Yarderi, Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, fortalt gruppen.
Sarkozy mødtes tidligere onsdag med lokale i Toulouse, hvor drabene er begået.
I sidste uge blev tre franske soldater dræbt ved skudattentater, og mandag blev fire mennesker, herunder tre børn, dræbt ved en jødisk skole i byen.
Mohamed Merah mistænkes for at være gerningsmanden til de syv mord.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned