Belgien påbyder mundbind udendørs trods plan om lempelser
Belgium's Prime Minister Sophie Wilmes holds a news conference after a meeting of the National Security Council amid the coronavirus disease (COVID-19) outbreak in Brussels, Belgium July 23, 2020. Dirk Waem/Pool via REUTERS Foto: Pool/Reuters
Pool/Reuters
Belgiere skal fra lørdag bære mundbind udendørs efter en skarp stigning i antallet af smittetilfælde.
Belgien strammer lørdag coronarestriktionerne på ny.
Det sker, efter at landet har oplevet en skarp stigning i antallet af smittede.
Det oplyser premierminister Sophie Wilmes torsdag.
Stramningerne betyder blandt andet, at der bliver indført påbud om at bære mundbind offentlige steder udendørs, hvor folk er tæt stimlet sammen.
Belgien lukkede 18. marts landet for at mindske spredningen af coronavirus.
Regeringen har senere gradvist lempet nedlukningen, efter at det begyndte at gå rette vej for landet, hvor der hidtil er bekræftet 9808 coronadødsfald.
Den belgiske regering havde egentlig planlagt at lempe restriktionerne yderligere fra torsdag. Men udviklingen over den seneste uge betyder, at landet i stedet må gå på retræte.
- De seneste tal bør ikke få os til at gå i panik. Men de er nødt til at blive taget alvorligt, siger premierminister Wilmes på et pressemøde torsdag.
Under de nye restriktioner skal belgiske borgere i flere tilfælde bære mundbind i offentligheden. Det tæller udendørs markeder, shoppinggader og øvrige tætpakkede steder.
Der kommer også strammere regler for barer og restauranter. Her bliver det obligatorisk for alle, der ikke sidder ned, at bære mundbind.
Desuden skal kunder efterlade deres kontaktinformation, så de kan blive opsporet, såfremt der er et smitteudbrud.
Videre kan der indføres lokale nedlukninger som en del af forsøget på at mindske smittespredningen. Det kræver imidlertid, at der er epidemiologiske data, som berettiger sådanne tiltag.
Lempelser af de nye, strammere tiltag ligger ikke umiddelbart lige for. Premierminister Sophie Wilmes oplyser, at det er muligt, at der bliver fremlagt planer for lempelser 1. september.
Belgien har ifølge Johns Hopkins University registreret i alt 64.627 smittetilfælde.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie