Og nu er det blevet tid for belgierne at sige farvel til ofrene, hvoraf flere allerede er blevet stedt til hvile i løbet af ugen.
Hele det officielle Belgien og højtstående repræsentanter fra nabolandet Holland er på plads, når ofrene onsdag formiddag i byen Lommels fodboldstadion mindes ved en mindehøjtidelighed, som omkring 9000 personer ventes at deltage i.
Ud over regentparret - kong Albert og dronning Paola - kommer premierminister Elio De Rupo samt EU's præsident, belgieren Herman Van Rompuy.
Da fem af ofrene havde hollandske pas, deltager også det hollandske kronprinspar Willem-Alexander og Maxima samt premierminister Mark Rutte i mindehøjtideligheden.
Det samme gør den schweiziske forbundspræsident Eveline Widmer-Schlumpf, ligesom flere redningsfolk fra alpelandet er inviteret.
Men det bliver familier og venner til de 17 ofre, som kom fra Lommel, der sammen med redningsfolk får fremtrædende pladser ved afskeden på Lommelse Soeverein Arena.
- Folk fra blandt andet brandvæsnet har de seneste dage gjort et stort stykke arbejde, siger Lommels borgmester, Peter Vanvelthovet, til avisen Het Laatste Nieuws.
- For ofrenes forældre betyder det noget, at ceremonien primært bliver holdt for lokalsamfundet. Familierne har dog også oplevet enorm medfølelse fra hele landet, Holland og resten af verden, tilføjer borgmesteren.
Mindehøjtideligheden sendes derfor direkte på belgisk tv, så "alle får mulighed for at tage afsked med ofrene", siger Peter Vanvelthovet.
De omkomne børn gik på skoler i Lommel og Heverlee, hvor der torsdag også siges officielt farvel til dem.
Imens er tre hårdt sårede piger nu uden for livsfare: De blev tirsdag vækket af deres kunstige koma på universitetsklinikken i Lausanne, hvorfra de inden længe skal sendes hjem til behandling i Belgien.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned