Belgiske myndigheder har sigtet ni personer for at tilhøre terrorgrupper. Sigtelserne kommer dagen efter, at belgisk politi slog til mod islamister i byen Antwerpen.
Seks personer med marokkansk baggrund og en russer af tjetjensk oprindelse blev anholdt på mistanke om at ville gennemføre et terrorangreb i Belgien.
Yderligere 15 personer blev anholdt i hovedstaden Bruxelles, efter politiet var kommet på sporet af en gruppe, der angiveligt har forsøgt at hverve frivillige til krigene i Irak og Afghanistan.
- De syv personer, der blev anholdt i Antwerpen og to af de 15 anholdte i Bruxelles er fængslet for at have været med i en terrorgruppe, siger en talsperson for den belgiske anklagemyndighed.
De sidste 13 er løsladt, oplyser myndighederne.
I en koordineret aktion slog politiet i Holland ligeledes tirsdag til og anholdt tre personer med marokkansk baggrund i Amsterdam. I Tyskland anholdt politiet en 31-årig tjetjener i byen Aachen.
Alle fire ventes at blive udleveret til Belgien, oplyser anklagemyndigheden.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet