Belgisk domstol fastsætter høring om Puigdemonts udlevering
Catalansk eksleder Carles Puigdemont og andre eksministre skal møde i retten i Belgien 17. november. Foto: /ritzau/AP/Virginia Mayo/arkiv
/ritzau/AP/Virginia Mayo/arkiv
17. november skal Carles Puigdemont og fire catalanske eksministre møde i retten i Belgien, siger kilde.
Carles Puigdemont, den catalanske eksleder, og fire andre eksministre skal møde i retten i Belgien 17. november.
Her skal de høres i sagen om Spaniens krav om udlevering.
Udleveringskravet er en følge af deres rolle i den løsrivelsesproces, som der blev banet vej for, da catalonierne 1. oktober stemte om uafhængighed.
Retsmødet er ifølge en domstolskilde fastsat til fredag 17. november klokken 14 i et retslokale i Bruxelles.
Natten til mandag sendte en belgisk undersøgelsesdommer Puigdemont og fire andre ministre på fri fod.
Det skete efter et ti timer langt retsmøde, oplyste den belgiske anklagemyndighed.
Løsladelserne skete på betingelse af, at Puigdemont og de fire tidligere ministre ikke forlader Belgien uden en dommers tilladelse.
- Næste skridt i sagen bliver, at de fem tiltalte skal stilles for en undersøgelsesdommer inden for de næste 15 dage, oplyste anklagemyndigheden i en erklæring.
Belgien har 60 dage til at afgøre, om de fem skal udleveres til Spanien.
Puigdemont havde søndag morgen kort efter klokken ni meldt sig selv til politiet i Belgien.
Det skete, efter at Spanien fredag havde udstedt en europæisk arrestordre på de fem.
Den spanske premierminister, Mariano Rajoy, har udskrevet valg til et nyt parlament i Catalonien 21. december.
Puigdemonts parti, PDeCAT, oplyste søndag, at det vil opstille ham som kandidat til valget.
En talsmand for Rajoys regering har opfordret Carles Puigdemont til at stille op.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned