Prins Alexandre, halvbror til Belgiens kong Albert II, døde pludselig i en alder af 67 år, oplyser det kongelige hof.
- Han var kongens halvbror og døde søndag eftermiddag af en blodprop i lungepulsåren. Kongen blev øjeblikkelig orienteret og var meget, meget berørt af nyheden, sagde en talsmand for det belgiske hof.
Prinsen, som ifølge hoffet ikke har nogen børn, var det ældste barn i rækken i kong Leopold III's andet ægteskab.
Han var halvbror til afdøde kong Baudouin I og til kong Albert og afdøde storhertuginde af Luxembourg, Josephine-Charlotte.
Som efterkommer af Leopolds andet ægteskab indgår Alexandre ikke i arvefølgen til den belgiske trone, men alligevel blev han betragtet som medlem af kongefamilien.
Han efterlader konen Lea Wolmann, en fraskilt kvinde, han giftede sig med i 1991, og to søstre. Tidspunktet og omfanget af prinsens begravelse er endnu ikke besluttet.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet