Belgisk valg overskygges af jødedrab
Valget til EU-Parlamentet og det nationale parlament i Belgien overskygges søndag af skuddramaet i det jødiske museum i Bruxelles, hvor fire personer lørdag blev dræbt.
Politiet jager fortsat gerningsmanden til den blodige episode, der skaber frygt for en ny bølge af antisemitisme i Europa.
Det er det første angreb på et jødisk mål i Belgien i mere end 30 år, og det skete dagen inden det belgiske valg til EU-Parlamentet. Et valg, der omfatter 400 millioner vælgere i 28 lande.
- En valgdag er normalt en hyldest til demokratiet. I dag er den formørket af sorte skyer. Det ligger alle på sinde. I Belgien er vi ikke vant til den slags barbariske handlinger, siger landets premierminister, Elio Di Rupo.
I Israel hylder premierminister Benjamin Netanyahu den besøgende pave Frans' "beslutsomme holdning mod antisemitisme, særlig set i lyset af det stigende jødehad, vi aktuelt er vidner til".
Viceanklager Ine Van Wymersch bekræfter, at to israelere er blandt de omkomne, mens den tredje var en fransk kvinde, oplyser hun på et pressemøde.
Senere søndag blev det oplyst, at det fjerde hårdt sårede offer, der nu er død, var en yngre belgisk mand, der arbejdede som receptionist på museet.
Politiet har endnu ikke identificeret gerningsmanden, som formentlig har arbejdet alene, siger viceanklageren og tilføjer, at han var velforberedt og vel bevæbnet.
Et foto af den mistænkte vil blive offentliggjort meget snart. Ine Van Wymersch appellerer til offentligheden om hjælp til at finde angriberen.
Viceanklageren tilføjer, at hun ikke kan bekræfte, at der er tale om et terrorangreb eller en antisemitisk handling, men at alle spor er åbne.
Frankrigs præsident, François Hollande, der befinder sig i Sydfrankrig for at stemme til EU-Parlamentet, siger, at der ikke er nogen tvivl om angrebets antisemitiske karakter.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker