Tusinder af mennesker har demonstreret i Belgiens hovedstad, Bruxelles, i protest mod fyringsplaner hos selskaber som bilgiganten General Motors og ølproducenten Anheuser-Busch InBev.
Belgiske ansatte ved General Motors' Opel-fabrik i Antwerpen, der lukker til juni, og ansatte hos AB InBev, DHL og Volkswagens Audi bar bannere med slagord som "folket først, ikke profitten", og "Vi vil ikke betale for denne krise".
Belgisk politi skønner, at 27.000 mennesker deltog i demonstrationen fredag.
De belgiske fagforeninger er vrede over, at bankerne har fået milliarder af euro i støtte, mens der ikke er blevet gjort noget for at redde arbejdspladser i industrien.
- De banker, der har modtaget milliarder af euro i støtte, dropper selskaberne. Bankerne skal servicere økonomien og ikke omvendt, siger lederen af fagforbundet ABVV, Rudy De Leeuw.
- Det kan ikke være rigtigt, at selskaber i ét EU-land lukkes ved hjælp af skatteydernes penge i andre EU-lande, og at produktionen så flyttes til Korea, siger næstformanden for Opels europæiske fagforening Rudi Kennes.
General Motors meddelte i sidste uge, at koncernen vil lukke Opels fabrik i Antwerpen, der har 2600 ansatte. Fagforeningerne frygter, at så mange som 5000 mennesker kan miste deres job, fordi lukningen også berører underleverandører.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned