Belgiske unge skal være med til at afgøre Europas fremtid

Når der skal stemmes til valget til EU-Parlamentet i juni, træder en helt ny generation af belgiske stemmeberettigede unge til.

En ny lov har gjort det muligt, at landets 16- og 17-årige for første gang får lov til at afgive deres stemme.

Det indebærer, at Belgiens vælgerskare ventes at stige med næsten 300.000 nye stemmer.

Ifølge indenrigsminister Annelies Verlinden skal de 16-17-åriges deltagelse i valget understrege, at de unge stemmer har en vigtig betydning for demokratiet.

Udsigten til de mange nye og unge vælgere fik onsdag et belgisk universitet til at arrangere et simuleret valg.

Her skulle gymnasieelever teste deres valgret, efter at professorer i statskundskab havde forklaret dem reglerne.

Men prøvevalget viste ifølge professor Stephane Moyson, at der er et stykke vej endnu.

- De unge har forstået de grundlæggende regler dårligt i betragtning af antallet af ugyldige stemmer, siger han til AFP - dog uden at sætte tal på.

Valgforsker og lektor emeritus ved Aalborg Universitet Johannes Andersen kan godt se det positive i den belgiske tilgang.

- Det, at man mægtiggør de unge fra systemets side, skulle helst give dem en fornemmelse af, at de har en politisk magt. Det kan forhåbentligt være med til at stimulere deres interesse for politik, siger han.

Valgforskeren ser dog en generel tendens til, at unge er mindre politisk interesserede end tidligere.

- Det er udbredt blandt unge, at det politiske system er meget fjernt, og det er svært at motivere dem til at stemme, siger Johannes Andersen.

Han peger på nogle unges manglende langsigtede perspektiv som en ulempe ved tidlig stemmeret.

- Det kan være svært for dem rent faktisk at vurdere: Hvad er egentlig det vigtige, hvem filen skal jeg stemme på og hvorfor?, siger valgforskeren.

Prøveafstemning i Belgien gav ingen reel indsigt i, hvordan teenagerne kommer til at stemme ved det kommende valg til EU-Parlamentet.

Både kandidater og partier på stemmesedlerne var nemlig fiktive.

Men afstemningen viste en anden og ikke uvæsentlig faktor: tilgangen til sociale medier - især TikTok - som en kilde til politisk information.

I Belgien - ligesom i mange andre lande - er TikTok blevet en vigtig kilde til nyheder og meninger for yngre brugere.

- Hvis jeg skal stemme, vil jeg sandsynligvis gå på sociale medier for at se holdninger fra de mennesker, som jeg vil stemme på, siger Manon Leclercq på 16 år til AFP efter at have afgivet sin stemme.

Også i Danmark er der blevet gjort forsøg på at sænke valgretsalderen til det kommende valg til EU-Parlamentet til 16 år.

En gruppe unge har oprettet et borgerforslag med netop den målsætning.

I forslaget fremhæves blandt andet, hvordan den europæiske ungdom påvirkes af diverse kriser og konsekvenser af kriserne.

- De bør ikke vente, til de fylder 18 år, før de kan få indflydelse på løsningerne. Derfor skal ungdommen og de næste generationer selvfølgelig høres, når EU udvikler, diskuterer og vedtager politik, står der i borgerforslaget.

Det er muligt at støtte borgerforslaget indtil den 28. februar. Det har per 15. februar modtaget 231 underskrifter ud af de 50.000, det kræver, før Folketinget ifølge reglerne skal forholde sig til forslaget.

Valgforsker Johannes Andersen har et bud på, hvorfor borgerforslaget ikke er kommet længere. Man skal nemlig have stemmeret for at støtte et borgerforslag.

- Den grundlæggende antagelse blandt voksne er, at de unge ikke er ansvarlige nok. Mange tænker, om de selv havde været i stand til at tage stilling som 16-årig, siger han.

/ritzau/

I år tegnes fremtiden af milliarder af vælgeres hænder