En benzinbombe er søndag blevet kastet mod en synagoge i den egyptiske hovedstad, Kairo. Der meldes ikke om tilskadekomne eller materielle ødelæggelser, skriver det officielle egyptiske nyhedsbureau, Mena.
Den uidentificerede mand kastede benzinbomben mod Shaar Hashamayim-synagogen, der ligger i en travl gade i den centrale del af Kairo. Benzinbomben landede på fortovet og forårsagede en mindre brand, oplyser en sikkerhedsfunktionær til Mena.
Manden var flyttet ind på et lille hotel over for synagogen og kastede en taske, der indeholdt bomben, fra lobbyen på tredje sal, inden han stak af, siger funktionæren i landets indenrigsministerium.
- Der var ingen turistgrupper på besøg i synagogen, da episoden indtraf. Der var ingen tilskadekomne eller ødelæggelser, siger han og tilføjer, at politiet leder efter attentatmanden.
Egypten var det første arabiske land, der underskrev en fredsaftale med Israel. Det skete i 1979.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker