Berlin fejrer fødsel af to pandaunger i zoo
Pandaen Meng-Meng ser på en af sine nyfødte unger. Den første pandaunge blev født klokken 18.54 lørdag. En time senere fik den seks år gamle pandahun endnu en unge. Foto: 2019 Zoo Berlin/Reuters
2019 Zoo Berlin/Reuters
For første gang er der blevet født pandaer i Tyskland. De to unger skal senere tilbage til Kina.
To pandaer er født i zoologisk have i Berlin. Det er første gang, at pandaer er blevet født i Tyskland.
- Meng Meng er blevet mor - to gange! Vi er så lykkelige, vi er målløse, hedder det i et tweet fra Zoo Tierpark Berlin.
De to unger vejer tilsammen lidt over 300 gram.
- Meng Meng og hendes to unger har klaret sig fint gennem fødslen og har det godt, siger lederen af den store zoologiske have i Berlin, veterinær Andreas Knieriem.
- Det er ekstremt vanskeligt at få pandaer til at parre sig, og der er kun 1864 voksne pandaer tilbage i dyrenes naturlige omgivelser, hvilket gør hver pandaunge til et vigtigt bidrag til artens bevarelse, siger Knierim.
Berlins borgmester Michael Müller gratulerer.
- Hele Berlin er begejstret over disse to fødsler. Jeg gratulerer Knieriem og hans team, siger Müller.
Det var først i forrige uge Zoo Tierpark Berlin bekræftede, at pandaen var drægtig. Den havde i april parret sig med sin ni år gamle partner Jiao Qing.
Desuden var den blevet kunstigt insemineret for at øge sandsynligheden for, at den skulle få uger.
Meng Meng og Jiao Qing er udlånt fra Kina. De kom til Berlin i juni 2017.
De nye pandaer i Berlin skal i henhold til indgåede aftaler sendes til Kina inden for fire år.
I august fødte en panda i Belgien tvillingeunger.
Her hedder pandamoren hedder Hao Hao og er ligesom alle andre pandaer i verden udlånt til Belgien af den kinesiske stat.
Ikke alle glæder sig over Kinas pandaprojekter. Dyreværnsorganisationer, deriblandt Peta, siger, at opdræt af pandaer i fangenskab er i strid med dyrenes naturlige udvikling og velfærd.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet