Berlusconi er nu skilt fra sin anden kone
Den tidligere italienske premierminister Silvio Berlusconi er blevet skilt fra sin anden kone, Veronica Lario, og dømt til at betale 36 millioner euro (knap 270 millioner kroner) årligt i underholdsbidrag, skriver den italienske avis Corriere Della Sera fredag.
Avisen refererer en dom, der er afsagt af retten i Milano. Afgørelsen er faldet få dage efter, at den 76-årige Berlusconi meddelte, at hans nye kæreste var 49 år yngre end ham.
Den 56-årige Lario har beskyldt ham for omgang med mindreårige kvinder og meddelte i 2009, at hun begærede skilsmisse, efter at en avis havde skrevet om hans deltagelse i et 18 års fødselsdagsselskab hos en undertøjsmodel, der kaldte ham "daddy".
Den tidligere skuespiller Lario fik tre børn med Berlusconi mellem 1984 og 1988 og giftede sig med ham i 1990.
Men hun er i løbet af de seneste 10 år vokset fra sin mand, og hun har meget sjældent vist sig med ham offentligt. De brød officielt med hinanden i 2009.
Berlusconi er far til yderligere to børn, som han har fået med sin første kone, Carla Elvira Dell'Oglio. De er engageret i driften af hans medieimperium, Mediasat.
Den nye kæreste, Francesca Pascale, har fungeret som lokal rådgiver i Napoli for Berlusconis centrumhøjreparti PDL.
- Hun er en meget smuk pige udenpå, men hun er endnu smukkere indeni, sagde Berlusconi til en Mediasat tv-kanal tidligere i december.
Berlusconi, der har været premierminister i tre perioder, stiller op på ny til det italienske parlamentsvalg 24.-25. februar, men hans parti hænger i meningsmålingerne.
Centrum-venstrekoalitionen, den afgående premierminister Mario Monti og et protestparti fører i målingerne.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet