Italiens premierminister, Silvio Berlusconi, har lyst til at kværke de mennesker, der skriver bøger eller lavet film om mafiaen. Det sagde han lørdag til unge tilhængere af hans parti Forza Italia.
- Hvis jeg finder ud af, hvem der er producent af de ni sæsoner af Blæksprutten, og hvem der har skrevet bøger om mafiaen, der giver sådan et dårligt billede af Italien i hele verden, så sværger jeg, at jeg vil kværke dem, siger Berlusconi.
- Blæksprutten - på italiensk, La Piovra - var en tv-serie om mafiaen. Den blev vist på det statslige RAI-tv fra 1984 til 2001.
Flere italienske medier rapporterer, at Berlusconi fortsat afviser de ærekrænkende nyhedsrapporter, der antyder, at han selv skulle have været involveret i bombeattentater, udført af den italienske underverden i 1992 og 1993.
Berlusconi tale på Sardinien fandt sted samtidig med, at en anklager i Firenze benægtede en avispåstand om, at der er indledt en undersøgelse mod premierministeren, som skulle være mistænkt for samarbejde med mafiaen i forbindelse med drab.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet