Den italienske premierminister, Silvio Berlusconi, tager det tilsyneladende ikke så tungt, at nye WikiLeaks-dokumenter tegner et mindre flatterende billede af hans egenskaber som leder.
Kilder fortæller således til det italienske nyhedsbureau Ansa, at Berlusconi "fik sig et godt grin", da han så sig selv beskrevet som uduelig og festglad.
Ifølge den britiske avis The Guardian kommer kritikken af Berlusconi blandt andre fra den amerikanske charge d'affaires i Rom, Elizabeth Dibble. I et lækket dokument betegner hun Berlusconi som "uduelig, forfængelig og ineffektiv som moderne europæisk leder".
I et andet lækket papir fra Rom kaldes Berlusconi ifølge The Guardian en "fysisk og politisk svag" leder, hvis "hang til fest betyder, at han ikke får nok hvile".
På den måde indskriver Berlusconi sig i rækken af tunge internationale ledere, som står for skud i den seneste WikiLeaks-lækage.
Ifølge det tyske magasin Der Spiegel beskriver amerikanske diplomater Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, som kejseren uden klæder, mens Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, kaldes knap så kreativ.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde