Regeringen i Rom arbejder på højtryk for at løse landets alvorlige gældsproblemer og overvejer at indføre en solidaritetsskat på høje indtægter og hæve pensionsalderen i forbindelse med en omfattende krisepakke, som skal rettet op på landets skrantende økonomi.
Det siger regeringskilder forud for et krisemøde, som Silvio Berlusconi har indkaldt til fredag aften.
Målet er at finde besparelser og ekstraindtægter på 20 milliarder euro i 2012 og yderligere 25 milliarder euro i 2013, for at skabe balance på det italienske statsbudget ved udgangen af 2013.
Desuden vil regeringen spare på en række offentlige udgifter, der kommer til at ramme både centralregeringen og de italienske regioner hårdt. En skat på aktieindtægter overvejes også, siger kilderne.
Premierminister Silvio Berlusconi har indkaldt sin regering til krisemøde klokken 19 i Rom, og den italienske premierminister er i gang med at slibe sparekniven.
Torsdag sagde landets finansminister, Giulio Tremonti, at Italien har brug for en "meget kraftige" indsats for at stramme op på statens udgifter. Han nævnte besparelser på 20 milliarder euro.
Men fredag siger Berlusconi, at de samlede besparelser bliver på 45 milliarder euro - godt 335 milliarder kroner.
Det kom frem, da Berlusconi fredag eftermiddag mødtes med lokalpolitikere og regionsguvernører.
En kilde, der deltog i mødet, siger, at Berlusconis krisebudget skal vedtages af regeringen fredag aften.
De foreslåede besparelser er allerede blevet bittert kritiseret af regionale ledere og fagforeningsfolk, der mener besparelserne rammer helt forkert.
- For os er det foreslåede finansindgreb helt uretfærdig, siger Giuseppe Castiglione, der er formand for sammenslutningen af regionalguvernører.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker