Italiens premierminister, Silvio Berlusconi, gennemgik mandag en fire timer lang operation for at udbedre de skader på kæben, han fik, da en sindsforvirret mand i 2009 angreb ham. Det oplyser den italienske regering.
Berlusconi "gennemgik en maxillofacial operation med knogletransplantation og -implantering under fuld bedøvelse" oplyser Berlusconis livlæge, Alberto Zangrillo i en erklæring udsendt af regeringen.
Operationen har tvunget Berlusconi til at aflyse et planlagt møde med Israels udenrigsminister, Avigdor Lieberman, tirsdag.
- Operationen varede i fire timer og var nødvendig for at genetablere hans kontrol med kæberegionen og evnen til at tygge, der blev alvorligt skadet ved angrebet 13. december 2009, siger Zangrillo videre.
Berlusconi blev angrebet under et besøg i Milano. Her kastede en mand, der havde psykiske problemer, en tung souvenir-model af Milanos katedral i ansigtet på premierministeren.
Ved angrebet brækkede Berlusconi næsen og mistede to tænder. Han måtte hospitalsindlægges og var borte fra offentlighedens søgelys i to uger.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned