Italiens premierminister Silvio Berlusconi siger, at han egentlig var imod Natos militæroperation i Libyen, men han følte sig tvunget til at støtte luftangrebene, der nu har varet ved i månedsvis.
- Jeg var mod tiltaget, men mine hænder var bundet af afstemningen i nationalforsamlingen. Jeg var og er imod denne intervention, som ingen kan forudsige udfaldet af, siger Berlusconi.
Da en række vestlige lande under et møde i Paris den 19. marts besluttede sig for at gå til angreb på Libyen, valgte Tysklands forbundskansler Angela Merkel at holde sig lande udenfor.
Nu siger Berlusconi, at han egentlig havde samme standpunkt som Merkel.
Videre fortæller Berlusconi, at han for nylig spurgte initiativtagerne til de militære aktioner, Storbritanniens David Cameron og Frankrigs Nicholas Sarkozy, om hvordan de mente, det hele vil ende.
- Svaret var, at krigen afsluttes, når indbyggerne i Tripoli gør oprør mod det nuværende regime, beretter Berlusconi.
Italien deltager i militæroperationerne mod Libyen ved blandt andet at stille flybaser til rådighed for Nato-alliancen. Fra disse baser indledes adskillige af de natlige flytogter mod militære installationer i Libyen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker