Italiens premierminister, Silvio Berlusconi, siger, at han egentlig var imod Natos militæroperation i Libyen, men han følte sig tvunget til at støtte luftangrebene, der nu har varet ved i månedsvis.
- Jeg var imod tiltaget, men mine hænder var bundet af afstemningen i Nationalforsamlingen. Jeg var og er imod denne intervention, som ingen kan forudsige udfaldet af, siger Berlusconi.
Da en række vestlige lande under et topmøde i Paris den 19. marts besluttede sig for at gå til angreb på Libyen, valgte Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, at holde sit land udenfor.
Nu siger Berlusconi, at han egentlig havde samme standpunkt som Merkel.
Videre fortæller Berlusconi, at han for nylig spurgte initiativtagerne til de militære aktioner, Storbritanniens premierminister David Cameron og Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy, om, hvordan de mente, det hele vil ende.
- Svaret var, at krigen afsluttes, når indbyggerne i Tripoli gør oprør mod det nuværende regime, beretter Berlusconi.
Italien deltager i militæroperationerne mod Libyen ved blandt andet at stille flybaser til rådighed for Nato-alliancen. Fra disse baser indledes adskillige af de natlige flytogter mod militære installationer i Libyen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker