Det italienske parlament har vedtaget en spareplan til 54 milliarder euro, godt 400 milliarder kroner.
Det er sket under flere afstemninger, hvor den ene var udformet som en tillidsafstemning til premierminister Silvio Berlusconi.
Onsdag aften gav parlamentets underhus så det endelige grønne lys for sparepakken, da det med 314 stemmer for og 300 imod vedtog den.
Spareplanen er allerede godkendt af det italienske senat. Det skete i sidste uge.
Sparepakken er en blanding af skattestigninger og store besparelser på de offentlige budgetter.
Udformningen og vedtagelsen af spareplanen har været kaotisk. Planen er blevet ændret flere gange, og iagttagere siger, at planens omtumlede vej fra udformning til vedtagelse skyldes dyb uenighed i Berlusconis regering.
Planen er allerede blevet kritiseret af både arbejdsgivere og arbejdstagere, og fagforeninger har organiseret flere store demonstrationer.
Målet med spareplanen er at skabe balance mellem indtægter og udgifter på den italienske finanslov allerede i 2013.
Iagttagere siger, at fokus nu rettes mod den svage og skandaleramte Berlusconi-regerings evne til at gennemføre de lovede reformer og nedskæringer.
Italien har i lighed med Grækenland, Spanien og Portugal opbygget et enormt underskud på finansloven, og internationale finansmarkeder tvivler på, om regeringen i Rom er i stand til at bringe det enorme underskud ned.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker