Berlusconis parti på vej mod splittelse
Fundamentet vakler under Frihedens Folk, den tidligere italienske premierminister Silvio Berlusconis parti.
Lørdag meddeler flere af medlemmerne før en ventet kongres, at de har planer om at forlade partiet og danne et nyt.
Partiets viceleder, Angelino Alfano, siger ifølge nyhedsbureauet Ansa, at han og flere allierede ikke har planer om at deltage på kongressen, hvor det ventes, at Berlusconi vil genindføre det oprindelige navn Forza Italia.
Tidligere på ugen slog Berlusconi fast, at han ikke har tænkt sig at forlade politik, selv hvis han skulle blive sparket ud som følge af en dom om skattebedrag.
Det ventes, at Berlusconi bliver væltet, da partiets koalitionspartnere hos demokraterne ikke ønsker at arbejde sammen med mediemogulen i parlamentet.
Berlusconi har nægtet at blive offer for det, han kalder et "politisk drab" efter krav fra Alfano om, at partiet skal fortsætte støtten til koalitionen med premierminister Enrico Letta.
Alfanos nye parti skal hedde Nyt Centrum Højre (Nuovo Centrodestra), og det står til at få mellem 56 og 60 parlamentsmedlemmer.
Opnår partiet en sådan størrelse, vil det være nok til at holde liv i Lettas regering.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde