Bernanke melder om moderat vækst
Der er en lille vækst i den amerikanske økonomi.
Det siger Ben Bernanke, chef for den amerikanske centralbank.
- De informationer, der er til rådighed, antyder, at der er kommet gang i økonomien igen i år, siger Bernanke, som taler om en vækst, der er "moderat".
Det er noget bedre end i fjerde kvartal 2012, hvor de første vurderinger siger, at økonomien faktisk skrumpede med 0,1 procent.
Bernankes udtalelser er faldet i Kongressen i den amerikanske forbundshovedstad, Washington DC.
Her er der tirsdag og onsdag høring, hvor Bernanke skal fortælle politikerne om den amerikanske økonomi.
Høringen begyndte tirsdag med en skriftligt erklæring fra Bernanke. Det er her, at hans meldinger om den beskedne vækst står at læse.
I erklæringen advarer han også om, at en række skrappe besparelser, der efter planen træder i kraft den 1. marts - altså fredag - sammen med tidligere aftalte skattestigninger kan betyde "modvind" for økonomien.
Det er meningen, at resten af høringen skal være mundtlig med spørgsmål fra politikerne og svar fra Bernanke.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde