USA's centralbank er klar til at gribe til stærkere midler for at imødegå krisen, siger bankens formand, Ben Bernanke, på et møde i Wyoming. Men han fremlægger ikke konkrete initiativer.
Den umiddelbare reaktion på udmeldingen var kursfald i USA og Europa. Det amerikanske Dow-indeks er faldet med lidt over halvanden procent, men er efterfølgende rettet noget op.
På mødet i Jackson Hole, Wyoming, for centralbankchefer understreger Bernanke, at det er afgørende vigtigt for økonomiens sundhed, at langtidsarbejdsløsheden begrænses.
- Det er indlysende, at genopretningen efter krisen har været meget mindre robust, end vi havde håbet på, siger han.
Bernanke oplyser, at den amerikanske centralbank vil mødes to gange i september i stedet for én for at kunne reagere hurtigt med initiativer, der kan stimulere økonomien.
- Under disse usædvanlige omstændigheder så vil politik, der fremmer en stærk genopretning i den nærmeste fremtid samtidig tjene de langsigtede mål, mener han.
Det ligger tæt på præsident Barack Obamas ønske om at afsætte flere midler til at stimulere den amerikanske økonomi.
Det er blankt blevet afvist af Republikanerne, der vil have færre offentlige udgifter og lavere skatter
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker