Berømt delfinarium beordres til at lukke efter overtrædelser
Den verdensberømte spækhugger Lolita blev holdt i fangenskab i over 50 år i Miami Seaquarium. Hun døde i 2023 kort før, at hun skulle sættes fri. (Arkivfoto). Foto: Nuri Vallbona/Ritzau Scanpix
Mindst 120 delfiner og hvaler er døde i fangenskab i Miami Seaquarium. Nu skal delfinariet lukke.
Det berømte delfinarium Miami Seaquarium i Florida er blevet beordret til at lukke efter flere eksempler på døde havdyr og dårlig pleje.
Det skriver The Guardian.
I et brev fra driftschefen i Miami-Dade County, Jimmy Morales, fremgår det, at delfinariet har begået "mange og væsentlige overtrædelser" af lejeaftalen, og at virksomheden "fuldstændig har tilsidesat dyrenes sikkerhed".
- Lejerens lange og bekymrende historie med overtrædelser udgør gentagne, vedvarende og langvarige overtrædelser af den kontraktlige forpligtelse til at holde ejendommen i god stand og holde dyr i overensstemmelse med gældende lovgivning, står der i brevet.
I oktober blev der fundet en delfin med et søm i halsen. En anden delfin havde en knækket metalbolt i munden, og en søløve med øjensmerter blev nægtet at blive tilset af en dyrlæge. Det viser rapporter fra det amerikanske landbrugsministerium (USDA).
Samtidig er mindst 120 delfiner og hvaler døde i fangenskab i delfinariet ifølge Dolphin Project.
En af dem er den verdensberømte spækhugger Lolita, der døde sidste år - kort tid før at hun skulle sættes fri.
Lolita blev holdt i fangenskab i mere end 50 år.
En delfin med navnet Sundance døde også i delfinariet, selv om USDA havde bemærket tegn på mavebesvær få uger tidligere.
I dyrebeskyttelsesorganisationen World Animal Protection Danmark er man glad for beslutningen om at lukke stedet.
- Det er en sejr for dyrene, at Miami Seaquarium endelig er blevet lukket. Det afslutter næsten 70 års grusom dyremishandling på stedet, siger kampagnechef Esben Sloth i en pressemeddelelse.
Det vides endnu ikke, hvad der skal ske med de dyr, som Miami Seaquarium har i sin varetægt.
Miami Seaquarium skal lukke inden 21. april.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde