Berømt fransk designer går på pension
Jean-Paul Gaultier er blandt andet kendt for have designet tøj til store stjerner som Madonna, Nicole Kidman og Naomi Watts. Foto: Regis Duvignau/Reuters
Regis Duvignau/Reuters
Den franske modesigner Jean-Paul Gaultier har fredag meldt ud, at han stopper som modedesigner.
Den farverige franske designer Jean-Paul Gaultier, der står bag modebrandet af samme navn, stopper som modedesigner.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Jean-Paul Gaultier er blandt andet kendt for have designet tøj til store stjerner som Madonna, Nicole Kidman og Naomi Watts.
Modedesigneren, der også er kendt for parfumer formet som kvinde- og herrekroppe, varslede sin pensionering i en video på Twitter.
Her lader han, som om han ringer til en journalist, som får en stor historie, da Gaultier fortæller, at hans næste modeshow i Paris 22. januar vil blive det sidste.
Desuden fortæller Jean-Paul Gaultier, at hans stop i næste uge vil blive markeret med en stor fest, hvor han samtidig kan fejre 50 år i modebranchen.
Jean-Paul Gaultier stiftede sit eget mærke i 1976 og etablerede sig i den franske modeverden op gennem 1980'erne med brug af blandt andet læder, genbrugstøj og korsetter.
Den 67-årige designer stoppede i 2015 med at designe færdigsyet tøj for at lægge fuld fokus på haute couture - toppen inden for fransk mode, der er håndsyet tøj, som er for kvinder med meget dybe lommer.
Så sent som sidste år insisterede Jean-Paul Gaultier ellers på, at han ikke havde nogen intentioner om at stoppe med at designe tøj.
En talsmand for virksomheden Jean Paul Gaultier udtaler til AFP, at virksomheden kører videre trods stifterens udmelding om ikke at ville designe længere.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker