Berømt morder død i fængslet

Susan Atkins, der sammen med Charles Manson stod bag en række drab på blandt andre Roman Polanskis kone Sharon Tate i 1969, er død i fængslet.

Det skete torsdag aften, skriver Los Angeles Times.

Atkins fik konstateret kræft i hjernen i 2008 og havde i det seneste år været i medicinsk behandling i fængslet.

Hun blev idømt fængsel på livstid for otte drab og nåede at tilbringe 38 år i fængslet.

Susan Atkins var med i Charles Mansons kult, og det var sammen med andre kultmedlemmer, at hun i 1969 myrdede den gravide Sharon Tate med 16 knivstik og derefter hængte hende. Desuden medvirkede hun til mordene på Tates fire gæster og ægteparret Rosemary og Leno LaBianca.

/ritzau/

Amerikanske Susan Atkins, der sammen med Charles Manson slog blandt andre Roman Polanskis kone ihjel, er død i fængslet i Californien. Hun blev 61 år gammel.

Offentliggjort Sidst opdateret