I et helt døgn var en treårig dreng alene i en bil, efter at hans far blev anholdt af californisk politi for at være for fuld. Muligvis skyldtes det tilstanden, men faren glemte at nævne sin søn i bilen for politiet.
Da drengen, Dillon Kurihara, blev fundet, sov han tungt i bilen i Pasadena, Californien, en lille kilometer fra det sted, hvor hans 23-årige far var blevet tilbageholdt for sin berusede tilstand.
- Han blev fundet i sin autostol, sovende og tilsyneladende i en ok tilstand taget i betragtning af sin lange prøvelse, siger talskvinde for Pasadena Politi, Janet Pope Givens.
Betjente havde startet en eftersøgning efter drengen, efter at hans mor skrækslagen kontaktede politiet søndag morgen, hvor hun ikke kunne finde sønnen.
- Vi informerede hende om, at vi havde haft hendes mand i vores varetægt siden lørdag aften, men at hendes søn ikke var med ham, da han blev anholdt, siger talskvinden.
Da betjentene havde tilbageholdt ham, vidste de ikke, at han burde være sammen med Dillon.
- Kurihara kunne ikke huske, at han havde været sammen med barnet på grund af sin berusede tilstand, siger hun.
Faren er stadig i politiets varetægt, mens drengen er hos de lokale myndigheder, mens sagen bliver efterforsket, lyder det fra talskvinden.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet