Den ukrainskfødte og dømte krigsforbryder Demjanjuk, der også er kendt som "Ivan Den Grusomme", blev 91 år.
En domstol i München kendte ham sidste år skyldig i medvirken til massemord på 27.900 jøder i udryddelseslejren Sobibor i det tyskbesatte Polen.
Efter en 18 måneder lang retssag blev han dømt for at være en del af SS-gruppen, som stod vagt ved den umenneskelige lejr i løbet af et halvt år i 1943, hvor drabene på de mange jøder fandt sted.
Demjanjuk blev idømt en straf på fem års fængsel.
Han appellerede dommen og fik på grund af sin fremskredne alder lov til at bo på et plejehjem, mens der blev taget stilling til appellen.
Demjanjuk, som rejste til USA efter Anden Verdenskrig, nægter selv, at han var til stede i polske Sobibor.
Men det amerikanske justitsministerium siger, at det er i besiddelse af hans SS-identitetskort fra lejren.
I udryddelseslejren Sobibor blev jøderne dræbt i gaskamre umiddelbart efter, at de ankom. Her blev 250.000 mennesker gasset ihjel, skriver BBC.
Retssagen mod Demjanjuk var et specielt juridisk tilfælde, fordi han blev dømt for medvirken, selvom der ikke var nogen direkte beviser for, at han mishandlede eller myrdede nogen.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde