Beskæftigelsen i USA steg med 150.000 personer i oktober
Beskæftigelsen er lidt svagere end ventet Det vidner om et lavere tempo på det amerikanske arbejdsmarked.
Beskæftigelsen i USA uden for landbruget steg med 150.000 personer i oktober, viser amerikansk beskæftigelsesrapport fredag.
Forventningen blandt økonomer var en stigning på 180.000. Jobvæksten blev mindre end ventet på grund af udviklingen i bilindustrien, skriver nyhedsbureauet AFP.
Ledigheden steg fra 3,8 til 3,9 procent.
- Kongetallet er lidt svagere end ventet. Det vidner om et lavere tempo på det amerikanske arbejdsmarked. Jobvæksten faldt i oktober til det næstlaveste niveau siden 2020. Ledigheden steg til højeste niveau i 22 måneder, siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI).
Han konstaterer, at ledigheden er steget siden starten af året, men situationen er stadig ikke alarmerende.
- Ledigheden ligger stadig på et lavt niveau i et historisk perspektiv. Der har kun været ganske få perioder i amerikansk historie, hvor ledigheden har været under fire procent som nu, tilføjer Allan Sørensen.
I Sydbank siger cheføkonom Søren Kristensen, at strejken i dele af den amerikanske bilsektor har trukket omkring 30.000 ud af beskæftigelsen.
- Uden det, så havde tallet for oktober været højere, men de vender altså tilbage og tæller med i november, siger Søren Kristensen.
- Gennemsnittet for de seneste måneder er fortsat solidt. Også på trods af en nedjustering af tallet for september, pointerer han.
Søren Kristensen henviser til, at de andre vigtige parametre i rapporten i form af arbejdsløsheden og lønstigningerne udvikler sig relativt roligt.
- Set med danske briller er det egentlig også ganske fornuftigt, at vores største eksportmarked oplever en pæn fremgang, men ikke ender i en overophedning. Det er derfor en rapport, som bør kunne sende de fleste tilfredse på weekend. Også de ekstra amerikanere, der nu går på arbejde og derfor også holder weekend.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker