Besked efterladt på patronhylstre brugt i skuddrab på direktør
Myndigheder har torsdag offentliggjort et billede, hvor man kan se den mistænktes ansigt i sag om skuddrab. Foto: Hogp/Ritzau Scanpix
Under politiets efterforskning af drabet på direktøren på Manhattan er nye oplysninger kommet frem.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Tre ord er indskrevet på patronhylstre fundet på gerningsstedet efter skuddrabet på Brian Thompson, administrerende direktør i UnitedHealthcare, på Manhattan.
Det skriver ABC News samt flere andre amerikanske medier, der har fået oplysningerne bekræftet af myndighederne.
Ordene, der efter sigende skulle stå på hylstrene, er: "Benægte", "forsvare" og "afsætte".
Gerningsmanden er stadig ukendt og ligeledes årsagen bag drabet, men flere medier oplyser, at amerikanske myndigheder undersøger, hvorvidt de tre ord kan være knyttede til et eventuelt motiv.
- Det tyder på, at der er en form for personligt eller ideologisk motiv, siger NBC News-analytiker og tidligere FBI-agent Clint Watts til NBC News.
Annonce
Myndigheder har torsdag offentliggjort et billede, hvor man kan se den mistænktes ansigt.
Flere amerikanske medier herunder New York Times peger på, at de tre ord kan være henvisninger til måder, hvorpå sygeforsikringsselskaber forsøger at undgå at udbetale penge til patienter.
Politiet i gang med deres undersøgelser på gerningsstedet for skuddrabet på Brian Thomson, administrerende direktør for UnitedHealthcare, udenfor Hilton Hotel på Manhattan. Foto: Spencer Platt/Ritzau Scanpix
UnitedHealthcare er således tidligere blevet kritiseret af både patienter og lovgivere for at afvise at betale for patienternes lægeregninger.
Det skriver New York Times.
Drabet på direktøren er af de amerikanske myndigheder blevet betegnet som målrettet.
- Mange mennesker gik forbi den mistænkte gerningsmand, men han så ud til at vente på sit mål, siger den amerikanske politikommissær Jessica Tisch på et pressemøde om sagen ifølge NBC News.
Ifølge den dræbte direktørs kone, Paulette Thompson, havde hendes mand modtaget trusler inden angrebet.
- Jeg kender ikke detaljerne. Jeg ved bare, at han sagde, at der var nogle mennesker, der havde truet ham.
Efter skuddrabet flygtede gerningsmanden først til fods og herefter på elcykel.
Vedkommende er senest blevet set i Central Park onsdag morgen.
Annonce
Der er blevet udlovet en dusør på 10.000 dollar svarende til over 70.000 kroner for informationer i sagen, og politiet beder om offentlighedens hjælp.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker