Betjent hyldes for kølig håndtering af mistænkt i Toronto
En politibetjent afviste at skyde mistænkt, efter at denne havde påkørt fodgængere i den canadiske storby.
En politibetjent i Toronto bliver hyldet af sine kolleger, efter at han håndterede konfrontationen med en mistænkt særdeles køligt.
Efter at en varevogn havde påkørt adskillige fodgængere - hvoraf ti senere blev meldt omkommet - stod betjenten pludselig ansigt til ansigt med den mistænkte.
Videooptagelser af episoden viser, at de to stod over for hinanden på gaden. Imens pegede den formodede gerningsmand en pistollignende genstand mod betjenten og råbte: "dræb mig".
Optagelserne viser, at manden gentagne gange trækker genstanden op fra hoften og sigter mod betjenten.
- Det er ret tydeligt, at den mistænkte forsøgte at blive skudt. Han ville begå selvmord via betjenten, siger Gary Clement, der er pensioneret politibetjent med 34 års erfaring.
Torontos politi vil ikke frigive navnet på betjenten, men Clement understreger, at han lignede en meget "erfaren og moden betjent".
- Jeg vil sige, at denne mand mødte den rette betjent. Ingen ved, hvordan man reagerer. Denne fyr reagerede meget modent, siger Gary Clement.
Politichef i Toronto Mark Saunders siger, at betjentens håndtering af situationen afspejler hans træning.
- De bliver trænet i at bruge så lidt magtanvendelse som muligt i enhver given situation, siger han.
Da den mistænkte råbte, at betjenten skulle skyde ham, svarede betjenten. "Nej, læg dig ned".
Da den mistænkte sagde, "jeg har en pistol i lommen", svarede betjenten, "jeg er ligeglad, læg dig ned".
Den kølige håndtering af den mistænkte har fået stor opmærksomhed på de sociale medier, skriver Reuters.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker