Betjents drab på den sorte George Floyd fulgte et mønster
Politifolk i Minneapolis i den amerikanske delstat Minnesota støder sammen med demonstranter 11. april 2021, efter en betjent har skudt og dræbt en mand i byen. Nu siger en rapport fredag fra justitsministeriet, at byens politi i en årrække har misbrugt deres magt, og det er gået ud over sorte. Foto: Kerem Yucel/Ritzau Scanpix
Byen Minneapolis lover efter justitsministeriel undersøgelse af politiet, at det vil reformere styrken.
I en årrække, inden en betjent dræbte den sorte George Floyd i Minneapolis i maj 2020, udøvede byens politi overdreven magt og diskrimination over for minoriteter.
Det siger USA's justitsminister, Merrick Garland, efter en to år lang undersøgelse.
Undersøgelsen blev iværksat af justitsministeriet, efter den tidligere politimand Derek Chauvin var blevet dømt for manddrab.
Han havde under en anholdelse presset sit knæ mod George Floyds hals i ni minutter, mens denne var lagt i håndjern.
Floyd blev kvalt.
- Vi har vist, at Minneapolis politiafdeling rutinemæssigt anvender overdreven magt, ofte når det er helt unødvendigt. Og det omfatter dødelig magt og ubegrundet afvendelse af strømpistoler, siger Garland på et pressemøde i Minneapolis' føderale retsbygning.
Styret i Minneapolis har aftalt, at man vil forhandle en aftale med justitsministeriet om at reformere byens politistyrke på plads.
Det vil ske i et forløb, der vil blive overvåget af en føderal dommer.
Drabet på George Floyd udløste en bølge af protester rundt om i USA og fyrede for alvor op under bevægelsen Black Lives Matter.
Mange borgere i Minneapolis gjorde ved den lejlighed opmærksom på, at politiets vold mod sorte ikke var noget nyt. At politiet længe havde terroriseret sorte beboere.
- De data og de kendsgerninger, som justitsministeriet har præsenteret i denne undersøgelse, er på linje med, hvad farvede i lokalsamfundet nu har fortalt os i mange år, lyder det byens borgmester, Jacob Frey.
Det var en tilfældig tilskuer, som med sin mobil filmede anholdelsen af George Floyd. Her ser man hvordan betjenten Derek Chauvin presser sit knæ mod halsen af Floyd, der ligger ved siden af en politibil.
Flere gange fortæller han, at kan ikke kan trække vejret, men betjenten reagerer ikke. Heller ikke da Floyd ikke længere viser livstegn.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker