Bevæbnede lærere skal forhindre skoleskyderier i Tennessee
Våbenvold er ifølge interesseorganisationen Sandy Hook Promise den hyppigste dødsårsag for børn og teenagere i USA. Foto: George Walker Iv/Ritzau Scanpix
Skolelærere i Tennessee må tage våben med på arbejde efter ny lov. Målet er at forhindre skoleskyderier.
Skolelærere i den amerikanske delstat Tennessee må fremover tage håndvåben med på arbejde.
Det står klart, efter at Repræsentanternes Hus i Tennessee tirsdag vedtog en omstridt ny lov.
Lovgivningen er de republikanske politikeres forsøg på at forhindre skoleskyderier.
Våbenlovgivningen i delstaten har været omdiskuteret siden et skoleskyderi sidste år, hvor tre børn og tre voksne blev dræbt.
Flere af de demokratiske politikere i Repræsentanternes Hus har siden demonstreret over republikanernes tilgang til våbenlovgivningen.
Som resultat blev de demokratiske politikere Justin Jones og Justin Pearson ekskluderet fra kongressen.
De blev dog senere genvalgt ved et særvalg i hjemstaten.
- I stedet for at beskytte børnene, har de (republikanerne, red.) endnu en gang beskyttet våbnene, skriver Pearson på sociale medier.
Senatet i Tennessee vedtog loven tidligere på måneden.
Det er i omkring halvdelen af delstaterne i USA tilladt for skolelærere at tage våben med på arbejde ifølge interesseorganisationen Giffords Law Center.
Repræsentanternes Hus, hvor Republikanerne har flertal, vedtog loven med 68 stemmer for og 28 stemmer imod.
Modstandere af loven er overbeviste om, at flere våben i skolerne sandsynligvis vil føre til ulykker.
Hvis en lærer vil tage et håndvåben med på arbejde, skal vedkommende gennemgå 40 timers træning for at få tilladelse.
Træningen og selve håndvåbnet skal læreren selv betale for.
Det kommer ikke til at blive offentligt ud, hvilke lærere der beslutter at tage håndvåben med på arbejde. Dog skal den pågældende skoleleder give tilladelse til det.
Desuden skal det lokale politi informeres om lærerens identitet.
Våbenvold er ifølge interesseorganisationen Sandy Hook Promise den hyppigste dødsårsag for børn og teenagere i USA.
Siden massakren på Columbine High School i 1999 har over 338.000 elever i USA ifølge Sandy Hook Promise oplevet våbenvold på skolen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned