Bevæbnede mænd angriber bus i Etiopien og dræber mindst 34
Flygtninge fra Etiopien står i kø for at få en ration fødevarer i et modtagecenter i nabolandet Sudan. Konflikten i Tigray-regionen kan også få andre uroligheder til at blusse op, advarer eksperter. Foto: Ebrahim Hamid/Ritzau Scanpix
Ebrahim Hamid/Ritzau Scanpix
Antallet af ofre efter blodigt angreb på civil bus i det vestlige Etiopien ventes at stige.
Bevæbnede mænd har dræbt 34 mennesker under et angreb på en passagerbus i det vestlige Etiopien.
Etiopiens Menneskerettighedskommission siger i en erklæring, at "antallet af ofre, der lige nu er 34, sandsynligvis vil stige".
Angrebet i det østafrikanske land fandt sted lørdag aften i regionen Benishangul-Gumuz. Bussen var fyldt med civile borgere.
- Det seneste angreb er en grusom tilføjelse til de menneskelige omkostninger, vi kollektivt bærer, siger kommissionens leder, Daniel Bekele.
Angrebet sker på et tidspunkt, hvor de centrale myndigheder i hovedstaden Addis Abeba er fokuseret på et væbnet oprør i den nordlige del af landet.
Her er hæren sat ind mod den oprørske regering i regionen Tigray.
Eksperter har advaret om, at konflikten i Tigray kan få andre etniske grupper til at udnytte kaosset til at forsøge at opnå mere selvstyre.
Samtidig bliver der flyttet soldater fra andre regioner til Tigray, og det kan betyde, at disse regioner er mere sårbare.
I Benishangul-Gumuz kostede et andet angreb i september mindst 45 mennesker livet.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker