Bevæbnede mænd dræber fire i mexicansk ferieparadis
Los Cabos er et populært turistmål for især nordamerikanere. Lørdag er fire personer blevet dræbt på et hotel. Arkivfoto. Foto: AP/Eduardo Verdugo
AP/Eduardo Verdugo
Tre mænd og en kvinde blev dræbt, da væbnede mænd stormede et hotel i Los Cabos i det nordvestlige Mexico.
Fire personer blev dræbt, da bevæbnede mænd lørdag stormede et hotel i det populære ferieområde Los Cabos i den nordvestlige del af Mexico.
Det oplyser myndighederne i landet ifølge nyhedsbureauet AFP.
Drabene fandt sted på et lille hotel i San Jose del Cabo, der er en af byerne i Los Cabos, som ligger i den sydligste del af staten Baja California.
Området er især populært blandt amerikanske turister, der kommer for at slikke sol og surfe.
Myndighederne i Baja California oplyser, at tre mænd er blevet fundet dræbt på deres værelser. En kvinde døde senere af sine kvæstelser på vej mod hospitalet.
Der er endnu ingen oplysninger om et eventuelt motiv bag drabene, men området langs stillehavskysten har længe været hårdt plaget af blodsudgydelser i forbindelse med narkokrigen i landet.
Den mexicanske regering oplyser, at flere end 170.000 mennesker er blevet dræbt i landet siden 2006. Yderligere er 28.000 meldt savnet.
Tallene indikerer dog ikke, hvor mange af dem, der er relateret til den organiserede kriminalitet i landet.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde