Bevæbnet gruppe i Niger truer olieselskab

Nigers største bevæbnede gruppe, Mend, truer med at angribe alle olieselskaber, der opererer i området. Det gælder blandt andre den franske Total-koncern. Samtidig er vold og uro igen blusset op i landets olierige region Nigerdeltaet.

- I de kommende dage vil vi gennemføre en række angreb mod anlæg og olieselskaber på tværs af Nigerdeltaet. Vi vil også ramme selskaber som Total, der hidtil har været skånet, skriver gruppen i en e-mail til nyhedsbureauet AFP.

Bevægelsen for Frigørelsen af Nigerdeltaet har i januar aflyst en tremåneders ensidig våbenhvile efter vrede over Nigers regerings manglende fremskridt i at gennemføre et amnestiprogram for tidligere krigere i regionen.

/ritzau/AFP

Franske Total kan komme i skudlinjen, når Bevægelsen for Frigørelsen af Nigerdeltaet indleder angreb på alle olieselskaber, der opererer i området.

Offentliggjort Sidst opdateret