Bevæbnet mand jagter kæreste: Skudt under Oscar-film
Gæsterne i en lokal biograf i San Diego, Californien, fik sig lørdag eftermiddag et chok, da en bevæbnet mand blev skudt af politiet.
Skudepisoden fandt sted under visningen af den Oscar-nominerede film "Les Misérables", skriver det lokale medie San Diego Union-Tribune.
Manden havde kort forinden jagtet sin kæreste rundt på en parkeringsplads uden for biografen med en pistol i hånden, oplyser Steve Krongard, ejer af en spillearkade, der ligger ved siden af biografen.
Krongard fortæller, at politiet lukkede af for parkeringspladsen, inden de styrtede ind i bygningen for at få fat i den bevæbnede mand.
- Der var 20 politibiler, som blokerede indgangen, og så kom en brandbil og en ambulance også til.
- Derefter så vi syv betjente, der gik ind i biografen med, hvad der lignede rifler. Og til sidst kom ambulanceredderne, siger Steve Krongard ifølge nyhedsbureauet AP.
Skudofferet blev bragt ud af biografen på en båre og kørt til hospitalet, og manden er angiveligt i livsfare. Alle biografgæsterne blev evakueret, og kæresten til skudofferet er sluppet uskadt. Ingen andre er meldt sårede.
Skyderiet kommer blot dagen efter, at en biografmedarbejder blev såret af en vildfaren kugle på en parkeringsplads foran en anden biograf i San Diego.
For omkring seks måneder siden blev 12 mennesker dræbt og 58 såret under en biograf-massakre i byen Aurora i delstaten Colorado.
Den formodede gerningsmand - 25-årige James Holmes - kastede gas ind i biografen under midnatsvisningen på den seneste Batman-film "The Dark Knight Rises", hvorefter han iført skudsikker vest og gasmaske mejede flere biografgængere ned.
Anklagemyndigheden overvejer fortsat dødsstraf mod massemorderen, som har 166 anklagepunkter hængende over hovedet.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker