Bevæbnet politi omringer fly i Paris efter sikkerhedsalarm
Passagererne om bord på et British Airways-fly på vej fra Paris til London blev søndag morgen evakueret på grund af en mulig sikkerhedstrussel. Foto: /ritzau/AP/Kirsty Wigglesworth/arkiv
/ritzau/AP/Kirsty Wigglesworth/arkiv
Passagererne blev af sikkerhedsgrunde evakueret fra et British Airways-fly i Paris, men det var falsk alarm.
Snesevis af politifolk og brandmænd omringede søndag morgen et British Airways-fly, der skulle flyve fra Paris til London.
Årsagen var en mulig sikkerhedstrussel mod flyet, oplyste en kilde i Charles de Gaulle-lufthavnen til Reuters.
Men efter at have undersøgt både flyet, passagererne og bagagen kunne fransk politi afblæse alarmen igen.
En af flyets passagerer, James Anderson, fortalte til nyhedsbureauet AP, at politi og brandfolk havde omringet flyet, og at passagererne blev evakueret.
- Alle bliver visiteret af bevæbnede betjente. Nu bliver bagagen gennemsøgt af hunde, skrev Anderson på Twitter ved 10-tiden.
Han oplyste til AP, at piloten i første omgang sagde, at der var tekniske problemer med flyet.
Efter en times tid fik passagererne så at vide, at flyet skulle flyttes til en anden del af lufthavnen. Her blev flyet omringet af politi og redningsmandskab.
Ifølge James Anderson meddelte piloten så, at "der havde været en direkte sikkerhedstrussel, der involverede vores fly".
Der var ikke umiddelbart nogen officiel bekræftelse fra hverken British Airways eller Charles de Gaulle-lufthavnen.
En talsperson fra British Airways siger til avisen The Sun, at passagerernes og flypersonalets sikkerhed "altid har højeste prioritet".
- Yderligere sikkerhedstjek foretages som en sikkerhedsforanstaltning, siger talspersonen til The Sun.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned