Beviser for kemisk angreb er sandsynligvis væk ifølge Frankrig
FN-bilerne, der skal transportere inspektører fra OPCW til Douma, holder stadig i Syriens hovedstad, Damaskus.
Det var planen, at Douma skulle undersøges for spor af et eventuelt kemisk angreb søndag. Det bliver tilsyneladende først onsdag. Foto: Reuters/Ali Hashisho
Reuters/Ali Hashisho
Det er "meget sandsynligt" at eventuelle beviser på et kemisk angreb i Douma er forsvundet, mener Frankrig.
Det er "meget sandsynligt", at beviser for et eventuelt kemisk angreb i den syriske by Douma er forsvundet, siger den franske udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Udenrigsministeren opfordrer ifølge Reuters til, at inspektører gives adgang til området omgående.
Det var planen, at efterforskere fra OPCW skulle tage til Douma, der ligger øst for hovedstaden Damaskus, søndag. Men efterforskerne befinder sig stadig i Damaskus.
Det udløste mandag en verbal duel mellem Rusland og Storbritanniens delegationer ved et krisemøde i OPCW, Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben.
Konklusionen blev, at inspektørerne onsdag kan besøge byen.
Ifølge oplysningerne fra redningsarbejdere i byen kostede angrebet med klorin og sarin mindst 40 mennesker livet, og flere hundrede skal være blevet syge.
Det var disse oplysninger, der fik USA, Storbritannien og Frankrig til natten til lørdag at sende 105 missiler mod syriske baser og anlæg, der menes at lagre eller kunne producere giftgas.
Rusland og Syrien siger, at det hele er opspind.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet