Biden advarer amerikanere mod at acceptere politisk vold
USA's præsident, Joe Biden, vil torsdag opfordre amerikanere til at "erkende sandheden" og ikke leve i "skyggen af løgne". (Arkiv). Foto: Evelyn Hockstein/Reuters
Evelyn Hockstein/Reuters
På etårsdag for kongresstorm vil Joe Biden opfordre amerikanere til ikke at leve i "skyggen af løgne".
USA må ikke blive en nation, der accepterer politisk vold.
Sådan vil dele af budskabet lyde fra præsident Joe Biden, når han torsdag eftermiddag dansk tid vil tale i forbindelse med etårsdagen for stormen på Kongressen.
Det fremgår af uddrag fra talen, som journalister har fået på forhånd.
- Vil vi blive til en nation, som accepterer politisk vold som normen?
- Vil vi blive til en nation, hvor vi tillader partiske valgansvarlige at omgøre folkets lovligt udtrykte vilje?
- Vi må ikke tillade os selv at blive sådan en nation, siger Biden i talen ifølge uddragene.
Han vil videre opfordre amerikanere til at "erkende sandheden" og ikke leve i "skyggen af løgne".
Torsdag er det nøjagtigt et år siden, at en stor gruppe af tilhængere af den daværende afgående præsident Donald Trump stormede Kongressen.
Det skete, imens kongresmedlemmer var i gang med at godkende Joe Biden som USA's næste præsident.
Årsdagen bliver markeret dagen igennem i USA, hvor der er flere planlagte begivenheder.
Talsperson for Det Hvide Hus Jen Psaki løftede allerede onsdag noget af sløret for, hvad Bidens tale ellers vil handle om.
Han vil blandt andet anklage Donald Trump for at bære ansvaret for det "kaos", der opstod ved stormløbet mod Kongressen.
Biden vil også "tilbagevise de løgne", som Trump har fremsat i forsøget på "at vildlede den amerikanske befolkning".
Årsdagen for den markante hændelse fylder torsdag meget i USA.
Den tidligere demokratiske præsident Jimmy Carter har i et debatindlæg i New York Times givet sit syn på USA's tilstand et år efter stormløbet.
Her skriver han, at han frygter for det amerikanske demokrati. Og at nationen "vakler på brinken af en voksende afgrund".
- Amerikanere skal sætte forskelligheder til siden og arbejde sammen, før det er for sent, lyder ekspræsidents opfordring.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde