Irans regering "lægger spiren til sin egen undergang" med den barske fremfærd over for de demonstranter, der i stort tal har været på gaden for at vise deres modstand mod styret.
- Da de handlede, som de gjorde, da de første protester begyndte, og folk blev behandlet brutalt, mistede de deres moralske troværdighed i deres eget land og i regionen. Jeg mener, at de lægger spiren til deres egen undergang, siger Biden i et interview med tv-stationen MSNBC.
Samtidig forsvarer vicepræsidenten USA's forsigtige tilgang til Iran på et tidspunkt, hvor flere republikanske politikere ønsker en politik, der sigter mod et regimeskifte i Iran.
- Det iranske folk, de folk, der går på gaden, de tænker på regimeskifte, svarede Biden på spørgsmålet om, hvorvidt det er på tide med et nyt styre i Iran.
Biden siger, at USA sammen med det øvrige verdenssamfund arbejder i retning af nye sanktioner, og at det er den rette kurs.
- Det vil stille os meget bedre, end hvis vi havde prøvet at gå ind og fysisk forsøgt at få et regimeskifte, siger Biden i interviewet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker