Biden: Jeg har ingen tillid til palæstinensiske dødstal
USA's præsident, Joe Biden, uddyber ikke, hvorfor han er skeptisk over for dødstallene fra sundhedsmyndighederne i Gaza, som er ledet af Hamas-bevægelsen. Foto: Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix
Den amerikanske præsident uddyber ikke, hvorfor han er skeptisk over for dødstal fra Hamas-ledede Gaza.
Den amerikanske præsident, Joe Biden, siger, at han ingen tillid har til palæstinensiske dødstal, som bliver oplyst af sundhedsmyndighederne i Hamas-ledede Gaza.
Her lyder det fra myndighederne, at mere end 6500 personer er blevet dræbt af israelske angreb i forbindelse med væbnet konflikt mellem Hamas og Israel, der brød ud tidligere på måneden.
Onsdag amerikansk tid har præsidenten oplyst, at han er "uden tillid til de tal, som palæstinenserne bruger", skriver nyhedsbureauet Reuters.
Joe Biden uddyber ikke, hvorfor han er skeptisk over for dødstallene.
Præsidenten blev på en pressekonference adspurgt om dødstallet, som ifølge myndighederne i Gaza dækker over omkring 2700 dræbte børn.
Her var journalister interesserede i at høre, om det var udtryk for, at Israel ignorerer en opfordring fra USA om at beskytte civile.
Lørdag morgen den 7. oktober indledte den militante islamistiske bevægelse Hamas et angreb på Israel.
Ifølge Hamas blev der affyret 5000 raketter på blot 20 minutter. Israel melder om halvt så mange raketter.
Militante fra Hamas brød desuden igennem den ellers stærkt bevogtede grænse mellem Gaza og Israel og angreb blandt andet en israelsk festival tæt på grænseområdet.
Ifølge den amerikanske præsident er det ikke muligt for Israel og det palæstinensiske folk at vende tilbage til status quo, fra før konflikten blussede op.
Det næste skridt for området er ifølge ham nødt til at være en tostatsløsning.
Det sagde præsidenten under en pressekonference ved Det Hvide Hus onsdag, hvor den australske premierminister, Anthony Albanese, også deltog.
Den 7. oktober foretog Hamas et blodigt overraskelsesangreb mod Israel, som siden har svaret igen med en række angreb.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker