Biden kalder præsident Xi diktator efter møde
- Kina er stærkt imod en udtalelse fra Biden, hvor han kalder Xi Jinping for diktator. Det er en "ekstrem forkert udtalelse" og "politisk manipulation," hedder det. Foto: Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix
Xi er en diktator i den forstand, at han styrer et land, der er kommunistisk og forskelligt fra vores land.
USA's præsident, Joe Biden, kaldte Kinas præsident, Xi Jinping, en "diktator" efter deres møde onsdag syd for San Francisco.
- Han er en diktator i den forstand, at det er ham, som styrer et land, der er kommunistisk, og som har et styre, der er totalt forskelligt fra vores, siger Biden.
Den amerikanske præsident brugte i juni også ordet "diktator" om den kinesiske leder. Det var efter USA havde nedskudt en kinesisk overvågningsballon.
Også Bidens seneste udtalelse er blevet fordømt af det kinesiske udenrigsministerium, som kalder det for en "ekstrem forkert udtalelse" og "politisk manipulation."
- Kina er stærkt imod udtalelsen, hedder det i en erklæring fra udenrigsministeriet i Beijing torsdag.
Mødet nær San Francisco var vellykket, efter at de to stormagter har haft en lang periode med et meget anspændt forhold.
Biden og Xi talte sammen i mere end fire timer. De blev enige om at genoptage de direkte militære kommunikationslinjer, som Kina brød, efter at den daværende formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, besøgte Taiwan i 2022.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker