Israel nyder fortsat USA's uforbeholdne støtte i spørgsmålet om den jødiske nations sikkerhed.
Det understreger den amerikanske vicepræsident, Joe Biden, under et besøg hos premierminister Benjamin Netanyahu i Jerusalem.
- Der er absolut ingen afstand mellem USA og Israel i spørgsmål som angår Israels sikkerhed, sagde Biden.
Israel følger med bekymring udviklingen i Iran, hvor regeringen for nylig meddelte, at den nu er i stand til at berige uran i højere kvalitet end hidtil.
Biden forsikrede israelerne om, at USA er fast besluttet på at forhindre, at Iran kommer i besiddelse af atomvåben.
Samtidig roser Netanyahu de amerikanske bestræbelser på at få vedtaget hårde sanktioner mod Iran.
- Jo stærkere disse sanktioner er, desto mere sandsynligt er det, at det iranske regime må vælge mellem at udvikle deres atomprogram eller sin egen beståen, siger Netanyahu.
Joe Biden er på rundrejse i Mellemøsten som led i et forsøg på at sparke nyt liv i den fastlåste fredsproces.
Han siger, at enigheden mellem israelere og palæstinensere om at genoptage indirekte fredsforhandlinger er en "reel mulighed" for et gennembrud.
Biden er den mest prominente repræsentant for præsident Barack Obamas regering, der har besøgt Israel. Han besøger onsdag Vestbredden for at mødes med palæstinensiske ledere.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde